Ved skrivebordet på min tredje sal/har jeg udsigt til mange vinduer/der lyser i mørket og får mig til at/lade tankerne flyve hvileløse afsted

men Sonnys harmonika i rummet/lige under mit eget giver ro/og en befriende glæde i sindet/som man får givet siddende på sin stive stol

uden at skulle bevæge sig rundt/med vandrestok eller sætte sig op/på den cykel der ellers er den sikre/adgang til frihed for både kroppen og den sjæl

der har behov for at bevæge sig/endnu mere end kroppen fordi vi/har sanser som ikke kan tilfredsstilles/ved kun at bruge musklerne i de fem sanser

sindets bevægelse er den sjette/og allervigtigste sans som ikke/sættes i de bedste svingninger af/panfløjtemusik eller rytmiske spadestik/

men af fine harmonikarytmer/der siver op gennem gulvbrædderne/fra Sonnys drivende dansende og/dinglende daskende og skønne harmonika

og gør mit lille arbejdsværelse/til et glædeskammer fordi Sonny/spiller på sin harmonika med både/dansende fingre og et varmt dryppende hjerte

når han spiller lige under går det/meget lettere med at få tanker/og følelser omsat til sætninger/der ender med at blive til de drømmerier

som de liflige toner fra Sonnys/harmonika burde forvandle til/varme og kærlige tekster der ikke/kan undgå at få både krop og sind i skælven

harmonikamusikken gør i hvert/fald mit bogkontor fyldt med billeder/til et dejligt imaginatorium/et sted viet til kærlig og dristig fantasi

men hans gamle og milde pokerfjæs/som jeg kan se for mig når han spiller/gør at jeg bevarer jordforbindelsen/og ikke forsvinder helt op i lette skyer

for han og jeg er så gamle og grå/at det slet ikke er sikkert at han/og jeg spiller og drømmer om fem år her/i gaden til venstre på anden og tredje sal

men lige nu er vi her stadigvæk/og jeg lytter til harmonikaen/og de toner der bærer præg af at han/og Kirsten har camperet både mod syd og nord

der er meget melodisk musette/og det berør mig altid når jeg kan/høre Recuerdos de la Alhambra/erindringer fra Alhambra komme stille op

gennem gulvet og minde mig om de/morgener hvor jeg sad højt oppe på/terrassen i et gammelt spansk byhus og/spiste min morgenmad med udsigt over floden

til Alhambra og næsten kunne se/løvespringvandet og høre vandet/risle i de paradisiske haver/der inspirerede Francisco Torrega

til den musik der ikke er mindre/paradisisk når Sonny trykker på/de sort-hvide  tangenter og lader de/langsomme rytmer fylde både hans og mit rum

fem minutter efter slår han over/i munter Evert Taube valsetakt/Kirsten og han elsker svensk folkemusik/lige så højt som nordisk køkken med medister

og den sylte som han ind under jul/arbejder så ihærdigt med at han/slet ikke har tid til at spille på sit/elskede tungeinstrument men må sende det

små hurtige luftkys fra køkkenet/oh du skønne musikinstrument/som vitterlig er et tungeinstrument/hvor indvendige metalblades vibrationer

sættes i gang af lufttryk der dannes/af en blæsebælg og man må sige/at Sonny er en smed til at blæse/med rappe fingre og store humøroverskud

harmonikaen er dog et mere/moderne instrument end de fleste/er klar over. Der blev tager patent på/tungeinstrumentet helt nede i Wien atten

hundrede niogtyve men siden/er det gået stærkt selv om det til at/begynde med betragtet som et lidt/for larmende folkeligt instrument der ikke

hørte hjemme i en symfonisk sal/hvor man spillede Beethoven og Bach/men nu er harmonikaen kommet til/ære og værdighed i ethvert stort musikhus

hvor man som Sonny elsker glad musik/der er tilsyneladende langt /fra panfløjte til harmonika men for/ mange tusind år siden opfandt kineserne

en lidt primitiv harmonika: sheng/med bambusrør i forskellig længde/man kunne blæse igennem og et stort/udhulet græskar som luftlomme og blæsebælg

det lyder som en panfløjte der har/lyst til at blive til harmonika/og som i Sonnys tilfælde er det lyst/der driver værket og så kom harmonikaen

samtidig med at folket tog magten/og gjorde dans til andet end lanciers/ og selv adel og det rige borgerskab/ved at man ikke danser tango til panfløjte

men til harmonika så tak Sonny/for din harmonika og din musik/der både lægger op til fyrig tango/og blid kinddans og heldigvis er det dig Sonny

og dig Kirsten der bor nede under/gulvet og som jeg ikke selv i min/vildeste fantasi ville drømme om/kunne finde på at klage over nabostøj.