Som ung gik jeg i de norske fjelde/med en stav jeg selv havde skåret ud/af en tyk gren på et gammelt birketræ/der var brækket af træet i en efterårsblæst

det var en helt almindelig stor stav/i en hunds øjne en kæmpestor kæp/men i mine hænder en behagelig/vandrestav for en glad vandrer i norske fjelde

der støttede sig trygt til sin ungdom/men også kunne bruge lidt støtte/op og ned i det stenede fjeldterræn/og en rejsekammerat der kunne holde mund

oh, du uanselige rejsestav/der falder helt i ét med naturen/men er både støttestav og hjælpeånd/for den ensomme og melankolske vandringsmand

der ikke har brug for en kaskade/af opmuntrende og trøstende ord/men for det tavse og varmende nærvær/for den hånd der har et fast greb om vandrestaven

der er en helt almindelig træstav/og ikke som sejdmandens vandrestav/fyldt med beskyttende runer og magi/der kan få shamanen til at rejse i rummet

vandrestaven er både kammerat/og det tredje ben der gør gangen let/den er ikke en hvid tryllestav der gør/vejen kortere eller slår vand af klipperne

vandreren der går med en hyrdestav/vil måske ofte et varmt fællesskab/men oftere er han en selvvalgt leder/der vil styre mennesker som får i én retning

hvis du vil vise mig din vandrestav/skal jeg fortælle dig hvem du gerne/vil være på din vandring gennem livet/jeg har set både tryllestave, hyrdestave

med det sorte klørsymbol på toppen/og narrestave der afslører kamp/om hvem der har flest bjælder på stavene/hos dem der nok kæmper om de længste snabelsko

den helt almindelige vandringsstav/er ikke en aluminiumsstav/der kan bukkes  sammen og foldes helt ud/når den skal bruges til smart og intensiv stavgang

den er et stykke almindeligt træ/som bare skal ligge godt i hånden/afbarket og ens i begge ender/men med knaster hvor de små grene har stukket ud

stavgang er for trænede atleter/almindelig gang med en lys træstav/er for vandringsmænd der går ud i det blå/alene eller sammen med andre vandrere

fordelen ved at gå ud i det blå/alene er at man ikke bliver/fristet til at gå i takt men kan være/sig selv med sin stav og sine tanker om livet

en rigtig filosof bliver ikke/siddende ved sit fyldte skrivebord/men går på vandring for at søge visdom/i mødet med sten planter træer fugle og dyr

måske finder han et menneske-dyr/som Diogenes der med tænkt lygte/søgte et menneske og græmmede sig/da Platon definerede det som en krop på

to ben uden fjer og viste Platon/en afpillet kylling det fik bare/Platon til at tilføje men med brede/negle og sjælen hjemløs i et tomt kropshylster

Diogenes søgte mennesker der/var levende og havde sjælen i/øjnene og derfor lo højt ad tomme/definitioner hos filosoffer uden krop

dem hadede han selv lige så stærkt/som han hadede Alexander/den Store der skyggede for sollyset/og brugte sin hyrdestav i både krig og fred

lige så vilkårligt som den store/Platon der med sin filosofiske/tryllestav tryllede verden om til et/skyggerige uden for idéernes verden

selv om han boede i en tønde/elskede Diogenes den store/brogede verden og vandrede i den/med både vandresind vandrestav og godt humør

i sin søgen efter både visdom/og mennesker der helst vil leve/uden kongelige stokkemetoder/og verdensfjern idealistisk filosofi

vandrestaven af det rigtige træ/tilpasset og skåret i ét stykke/kan i den farvede fænomenverden/hvor der både er sol skygge og mange veje

næsten ikke undgå at fremskabe/et sind der har lysten til at vandre/og et åbent sind for en filosofi/der ikke skygger idealistisk for solen

hvis vandrestaven ikke kun var tavs/men havde et sprog og kunne tale/er jeg sikker på at den ville sige/hvorfor dog sidde inde når alt håb er ude