Vi har lige ønsket hinanden et godt nytår. Hvad er det? Det er der lige så mange forskellige meninger om, som der er mennesker, men der er to bundter af meninger, som har så meget til fælles, at man kan tale om to meget forskellige slags ønsker for det nye år.

Der er for det første mange, der ikke kan få forandringer nok i det nye år, og mange, der helst vil have så få forandringer som muligt i det næste års daglige rutiner. De siger, at alt gerne må blive ved med at være, som det altid har været, medens de første får kvalme ved tanken om, at det nye år skulle blive lige så trivielt og kedeligt som det gamle. 

Intet nyt er godt nyt. Forandring fryder. De gamle ordsprog røber, at de to holdninger altid har eksisteret side om side, fordi mennesket både er fortvivlende konservativt og fortvivlende rastløst, alt efter om man er vild eller ikke vild med forandringer. 

Historien er fyldt med ungdomsoprør, hvor de unge har villet gøre op med gamle stive traditioner, men er også fyldt med de gamles hårdnakkede kamp for at bevare de gamle traditioner, som de unge lægger for had. I vore moderne tider er det imidlertid meget mere kompliceret, fordi de gamle ikke længere vil være gamle, men blive ved med at være unge. Samtidig med at børn og unge ikke tidligt nok kan blive voksne og fyldt med voksenerfaringer. 

Det nyeste modeord i dagens kulturdebat er disruption, hvor det handler om hele tiden at forstyrre/disrupte de gamle traditioner, der hviler på en forældet teknologi og en forstenet menneskeforståelse, hvor mennesket både har en tung, besværlig krop og en luftig sjæl. Det er mennesket i stand til, fordi det kan tænke og handle lige så fornuftigt og hurtigt som de intelligente computere, det selv har skabt. 

De intelligente computermennesker og de intelligente computere har hverken behov for krop eller sjæl for at skabe orden og øget velstand i det fremtidssamfund, der bygger på den nyeste IT-teknologis evne til at udtænke styreredskaber, der kan holde styr på den besværlige krop og den besværlige natur, men har sværere ved at styre den luftige sjæl.

I dag forsøger både unge og gamle at være så innovative som muligt og forstyrre alle gamle traditionelle handlingsmønstre, der bygger på andet end data og fornuft, men der er selvfølgelig stadig unge og gamle, der med både krop og sjæl lever sig ind i naturens rytme og glæder sig over, at det trods klimaforandringer bliver ved med at blive forår og sommer efter efterår og vinter. Det nyder de med kroppen og sjælen på en måde, der kun kan virke forstyrrende for de ildsjæle, der brænder for et samfund fyldt med disruption og hurtigere og hurtigere bredbånd. 

Som kolonihave-filosof er jeg nødt til at bekende kulør. Jeg hader disruption, hvis det er at kaste sig i armene på en moderne IT-teknologi, der skal forstyrre/disrupte gammel teknologi og gamle kulturtraditioner med en fornuft, der gør en dyd ud af at være både sanseløs og hjerteløs og derfor er ligeglad med naturen og den konkrete hverdagsvirkelighed, hvor sanser og følelser er lige så vigtige som selv den mest intelligente fornuft. 

I denne almindelige hverdagsvirkelighed glæder man sig, både når solen skinner på den blå himmel, og skyerne regner på det grønne græs. Forældrene glæder sig også, når det lille barn tager sine første skridt, og når den gamle bedstemor smiler til sine børnebørn, selv om hun er både døv og dement.

Der er en glæde forbundet med det almindelige liv på jorden, som er lige så rolig og konstant, som livet i stadig disruption kan være høj og urolig hastighed på bekostning af den grundlæggende livsglæde, som kan fylde både unge og gamle ved bare at trække vejret i naturen og være sammen med andre mennesker. 

Det kan godt være at det, som statsministeren mener det, er nyttigt med et disruptionsråd fyldt med foretagsomme og innovative ildsjæle, men i virkeligheden er der lige så meget behov for et glædesråd, der sætter ord på den elementære livsglæde, som får den jordiske virkelighed med både unge og gamle, nye og gamle maskiner til at hænge sammen. Denne brogede verden er for mange disrupte og idealistiske ildsjæle enten småt eller stort brændbart, som man ikke hurtigt nok kan få til at gå op i røg. 

Jeg ønsker derfor ikke mine bloglæsere et godt nytår fyldt med hæmningsløs disruption, men et glædeligt nytår fyldt med glæde og glad kærlighed. Jeg kan godt se nytten ved mange teknologiske forandringer, men det er der så mange, der går ind for, at jeg fik lyst til at slå et slag for det der, selv om det er uforanderligt, er sårbart, fordi det er afhængigt af levende menneskers opmærksomhed på både naturen og andre mennesker som en kilde til glæde og fryd, selv om sorg og smerte også er en del af det levende liv.